Michael Maardt 2004
Michael Maardt
Hvis begreberne email og emailadresse ikke er helt klare for dig, klik Hvad er email og hvad er en emailadresse? og når du har læst, vend tilbage til denne side.
Mit webhotel har bestemt, at brugernavn=emailadressen i fuld længde, f.eks. torbenkolding.dk
Firmaet bag webhotellet bestemmer delvis, hvordan du skal sætte din mailkonto op. Den person, der har adgang til domænet, kan oprette mailadresser (også kaldet mailkonti) vedkommende kan dermed bestemme kodeordet.
Emailen skal lande og gemmes et sted, nemlig på en computer, typisk hos webhotellet. Denne computer kaldes normalt en indgående mailserver.
Vigtigt: Tidligere brugte man POP eller POP3 (Post Office Protocol) som er envejs kommunikationsform (protokol). Brugeren kan hente sine mails og intet andet, og det vigtigste: Standard slettes emails fra mailserveren, når brugeren henter sine mails, hvis brugeren da ikke angiver det modsatte. Tænk på samme måde, når du henter papirpost i din postkasse. Der er kun een kopi af et brev.
Smartere er IMAP, som er en synkron eller tovejskommunikation mellem mailserveren og brugerens emailprogram. Standard forbliver mails på mailserveren, og brugeren kan hente sine mails, endda fra flere forskellige computere.
Er en mail læst på en computer, bliver den markeret som læst på mailserveren. Mails på mailserveren slettes kun, hvis brugeren angiver det. Det kræver selvfølgelig, at der er plads på webhotellets mailserver, og normalt er der et maximum for plads.Jeg blev opmærksom på dette, da jeg i Thunderbird skulle lave nye mailkonti og standard var IMAP og ikke POP3, som jeg har levet med i mange år. Nu nyder jeg fordelene ved IMAP. Jeg kalder det parallelt eller synkront mellem ens egen lokale computer og mailserveren. Vigtigt at kigge på indstillinger for, hvornår og hvordan mails slettes.
Ved skift af email-udbyder/webhotel:
Opret en IMAP-konto for den nye udbyder.
Flyt alle mails fra din gamle IMAP-konto til din nye IMAP-konto. Det kan gøres ved at markere alle mails og med musen trække dem over i den nye mappe.
Slet din gamle IMAP-konto.
Se denne video, hvordan man opretter en emailkonto - ganske vist i Thunderbird, men gælder alle email programmer
Her tales om den udgående server, også kaldet SMTP (Simple Mail Transfer Protocol), og det er som regel her, at problemerne opstår ;-) Hvis du er heldig, kan du benytte din internetudbyders smtp server. En internetudbyder er det firma, hvorigennem du har din internetforbindelse, f.eks. TDC, Fullrate, Telia, Telenor osv. MEN de fleste internetudbydere vil IKKE stille deres smtp server til rådighed for andre emailkonto end dem, de selv har - det koster nemlig penge.
Så kan du forsøge med webhotellets smtp server. Webhotellet bør have disse informationer på sin hjemmeside. Har du en email hos f.eks. TDC, bruger du TDCs smtp server.
Hvis det går helt galt, har vi heldigvis Google, som
stiller sin SMTP-server gratis til rådighed for klodens befolkning,
hvilket selvfølgelig også betyder, at de har adgang til mange mails! Pas
på, hvad du skriver til hvem.
Betingelse: at du har en gmail konto, men denne er
også gratis. Problemet er bare, at dine mails vil få din Gmail
emailadresse som AFSENDER, og det betyder, at modtageren af dine mails
vil svare til din gmail adresse.
Eksempel: Jeg opretter torbenkolding.dk og sætter outgoing server
(SMTP) til Gmails SMTP server, hvor mit login er michaelmaardtgmail.com. Jeg sender en mail fra
torbenkolding.dk (tror jeg!), men
egentlig sender jeg fra michaelmaardtgmail.com, og det betyder at modtageren vil svare til michaelmaardtgmail.com
Det er altså prisen. Så løsningen er måske kun at have en gmail konto
;-) Se denne video,
hvordan du opretter en gratis gmail konto. Her skriver jeg også om
fordele og ulemper ved at bearbejde email på egen computer og såkaldt
webbaseret mail som Hotmail, Yahoo, Gmail osv.
Når du har en gmail konto, bruger du
som smtp server: smtp.googlemail.com og sætter flg:
Port 465, Connection Security: SSL/TLS,
Held og lykke ;-)
Michael Maardt
Copyright © 1995-2023 by Michael Maardt. You are on knowware.dk • Contact