[denne side er en bearbejdet udgave af en del af hæftet Flygt fra Musefælden fra 1997]

Åbn filer hurtigere via Stifinder

Lad os så vende tilbage til emnet, nemlig mar-kering af objekter vha Stifinder. Hvornår vil jeg markere noget?

Da jeg blev god til at navigere med Stifinder, fandt jeg hurtig en måde at spare tid på. Normalt åbnede jeg Word for dernæst at finde en fil via Åbn-dialog-boksen eller evt. via menu Filer og nederst i denne menu vises de sidste gemte (ikke, som Microsoft fejlagtigt fortæller: åbne) filer.

Vi kender alle den idiotiske Åbn Dialog boks. For det første er øverste objekt ikke markeret. Markeringen står i feltet Filnavn. En tastatur-bruger er tvunget til at trykke Shift+Tab og derefter f.eks. Space for at få markeret øverste objekt. Det lidt positive ved Åbn-dialogboksen er, at den indeholder Denne Computer. Du kan altså lave filhåndtering: omdøbe, kopiere osv. og endda speed-search, men hvorfor ikke lave alle disse ting det letteste sted: Stifinder.

Andet kritikpunkt, som er endnu værre: Hvorfor er denne dialogboks størrelse låst? Hvorfor kan jeg ikke trække den større, så jeg kan se flere objekter i ruden. Jeg kan alligevel ikke få fat i andre objekter på skærmen. Jeg åbner højest 5% af mine filer via denne dumme metode.

Da jeg fandt ud af, hvordan jeg effektivt bruger Stifinder, åbner jeg filer direkte i Stifinder. Det tog mig altså næsten to år at lære det! Jeg søger filen i Stifinder og taster Enter.

Lad os sige, at jeg vil åbne et dokument i Word. Hvis Word kører i forvejen, åbnes dokumentet. Hvis Word ikke kører, åbner Word først og umiddelbart derefter åbner dokumentet. Jeg har altid Stifinder kørende og finder mine dokumenter her, og taster Enter på de filer, jeg vil arbejde med.

næste side


Copyright © 1995-2023 by Michael Maardt. You are on knowware.dkContact

Share