Michael Maardt, skrevet 2003, indtalt april og maj 2010
lyt til hele historien:
16. april 1993 (tilfældigvis Dr. Marg. II's føsda) udkom i Danmark et lille hæfte på 48 sider med titlen 'Brug din PC optimalt. Dette blev begyndelsen til en lille revolution på det danske marked for computerlitteratur.
I 1991 og 1992 hjalp jeg nogle venner med at få deres PC til at virke ordentligt. Jeg besøgte en del mennesker og fandt ud af, at jeg lavede og fortalte næsten det samme hver gang. De havde de samme problemer: kunne ikke finde dokumenterne igen, kunne ikke få maskinen til at makke ret, forstod ikke besynderlige fejlmeddelelser, kunne ikke få bestemte programmer til at køre ordentligt.
Jeg besluttede mig for at skrive nogle sider til mine venner, så jeg slap for at sige og gøre det samme hver gang. Jeg startede med at skrive om det måske mest geniale PC program, der nogensinde er lavet: Norton Commander i DOS versionen. Jeg skrev nogle sider, der mindede om kursusmateriale eller øvelser.
Derefter gik jeg i gang med at studere noget af det mest tåbelige, der blev lavet til en PC, nemlig to filer, der skulle ligge et bestemt sted på harddisken, og styrede ret så meget på computeren. De to berømte og berygtede filer hedder config.sys og autoexec.bat.
De 2 startfiler
Disse filers indhold var forskelligt på alle de pc’ere, jeg kom i
nærheden af. Jeg gik ind i mange pc-forretninger og læste disse filer. Ingen vidste
tilsyneladende en brik om, hvad der var godt eller skidt, så det var yderst tilfældigt,
hvad disse filer indeholdt.
Jeg begyndte at læse DOS manualen - dengang DOS 5 - og forsøgte at finde litteratur om disse to filer. Det fandtes ganske enkelt ikke på verdensplan. Ingen havde formået at forklare betydningen af de forskellige linier i disse filer på en for mig tilfredsstillende måde, så jeg gik i efteråret 1992 i gang med at studere de forskellige linier.
Jeg rettede i filerne, bootede min PC, og prøvede at forstå resultatet. I flere måneder lavede jeg ikke andet og har sikkert bootet min PC flere tusinde gange.
I februar 1993 i London løb jeg heldigvis på en bog, hvis forfatter tilsyneladende havde haft den samme nysgerrighed og interesse som mig selv. Manden hed John Goodman, boede i Los Angeles, og havde fået udgivet i digert værk på 1.000 sider med titlen 'Memory Management for all of us'. Da jeg kom hjem, læste jeg den med stor interesse på 14 dage, og var så begejstret, at jeg ringede til ham, og i de følgende måneder havde vi nogle interessante samtaler om diverse aspekter af nyhederne i DOS 6.
Jeg havde nu tilstrækkelig teknisk viden til at kunne skrive om, hvordan en PC virkede, hvad angik DOS, den interne hukommelse og de to besynderlige filer config.sys og autoexec.bat. Jeg forsøgte at komme ind bag ved logikken, prøvede at forstå, hvordan producenterne af DOS havde tænkt, da de fastlagde reglerne for computerens virkemåde. Efter at have fattet det meste af det, forsøgte jeg så at skrive nogle rimelig konkrete sider med eksempler på linierne i de to startfiler, så andre kunne bruge det til noget!
Uforståelig snak
Al computerlitteratur dengang, om den kom fra software-, hardwareproducenter eller forlag,
var totalt uforståeligt for normale mennesker. Producenterne var så snæversynede og teknisk fikserede fra deres uddannelser
og computermiljø, at de ikke kunne kommunikere på et sprog, som andre end deres kolleger
kunne forstå.
Groft sagt: Sådan er det stadig i 1997. Manualerne er ikke blevet meget bedre, selv om mange nu har taget konsekvensen: Væk med de tykke manualer og ind med hjælpen i hjælpefiler, som kan læses direkte på skærmen.
Nå, forlagene dengang levede af at lave nogle bøger, der til forveksling lignede manualerne. En lang opremsning af alle de fantastiske ting, som programmet kunne, men som ingen havde brug for. Også dengang var der gang i piratkopieringen, så mange bøger er sikkert blevet solgt, fordi brugeren ikke havde nogen manual.
Det vidste softwareproducenterne selvfølgelig godt, og jeg tænkte tit: 'Gad vide, om de laver programmerne og manualerne så elendige, fordi de har en aftale med forlagene'. Det kunne godt se sådan ud. Realiteten var og er sandsynligvis sådan, at softwareproducenterne nok altid har gjort deres bedste.
De kunne ikke bedre, thi de havde ikke lært at kommunikere, så brugerne kunne forstå det. Og det var heller ikke nødvendigt, thi de solgte og tjente masser af penge alligevel. De sidste tal, jeg har hørt: Microsoft og Intel havde i første kvartal 1997 hver et overskud på 1 milliard dollars.
En edb-bog havde dengang 4 egenskaber, som jeg forsøgte at vende til det modsatte og alt sammen i eet hug: tyk, dyr, uforståelig og upersonlig. IDG med hovedkvarter i Californien startede på et tidspunkt med 'DOS for dummies'. Forfatteren har læst kommunikationsteori på universitetet (!). På dansk hedder den 'DOS for dosmere', og Teknisk Forlag udgav disse Dummies bøger.
Jeg havde læst lidt Dummies bøger, og det var meget amerikansk. Computerindustrien har formået en ting, som forlagene udnytter: de har permanent kommunikeret i et indforstået sprog, som normale mennesker ikke forstår. Det kan være OK mange gange, men deres arrogante kommunikationsform over for mange mennesker har de forsøgt at meta-kommunikere et andet budskab, nemlig: 'ved du ikke engang det, det burde du da vide osv.'.
Lige fra hardwareproducenter, software- producenter til forhandlerleddet er denne non-verbale kommunikation blevet vedligeholdt af bl.a. følgende grund: computerindustriens magthavere vil gerne være de nye skriftkloge.
Før i tiden havde præsterne magt pga. deres viden og påståede, monopoliserede kontakt til Gud. Senere havde naturvidenskaben med læger, ingeniører, fysikere og biologer i spidsen en magt pga. deres viden. Nu forsøger informationsteknologiens producenter at skabe sig en magt gennem det medie, de selv handler med.
Brugerne føler sig dumme over for autoriteterne Microsoft, forhandlere, konsulenter osv. Skal man nu som forlag:
eller:
Jeg forsøgte med det første hæfte Brug din PC optimalt det sidste.
Teknisk Forlag
Brugerne havde et enormt behov for at kunne få deres nyindkøbte computere til at
virke ordentligt samt for at kunne bruge de anskaffede programmer. Jeg tager i det
følgende udgangspunkt i Danmark, da jeg har boet det meste af mit liv her. I
1980’erne, da PC’erne blev stadig mere populære, startede Teknisk Forlag med at
udgive bøger om dette nye emne.
Per Gjerløv skrev den berømte 'DOS Håndbogen', som er udkommet til de mange forskellige DOS versioner. Senere blev Kirsten Kamper kendt for sine mange, gode bøger om WordPerfect.
Forlaget betragtede - med god grund - disse bøger som fagbøger i begyndelse af 1980’erne, og prissatte dem derefter, dvs. ret højt. Bøgerne kostede ca. 1 kr pr. side og ofte mere, men de kunne sælges, fordi behovet for hjælp var stort. Teknisk Forlag havde stort set det danske marked for sig selv i mange år. Borgens Forlag startede lidt senere også med nogle edb-bøger, men slet ikke så mange som Teknisk Forlag.
IDG startede først med at udgive bøger 1994. Efterhånden blev PC’en stadig mere populær, og stadig flere mennesker købte edb-bøger og på et tidspunkt i slutningen af 1980’erne kunne man garanteret ikke længere kalde edb-litteratur for faglitteratur. I starten af 1990’erne begik Teknisk Forlag deres fejl. Hvis de havde indrømmet, at deres bøger nu solgte så mange, at de kunne sætte prisen ned, havde de gjort noget fornuftigt (både over for sig selv og over for læserne); men det gjorde de ikke.
Jeg har flere gange i interviews i aviserne kritiseret ikke kun Teknisk Forlag, men også andre danske forlag for at være for grådige. Jeg beviste mine påstande om, at man sagtens kunne sælge bøger i Danmark til langt lavere priser og samme eller større fortjeneste til forfatteren ved at genudgive en såkaldt smal bog, 'Kvinden, Kætteren, Kunstneren Karen Blixen', en 300 siders nydelig bog af samme papirkvalitet som mange andre bøger til over 200 kr, blot kostede den 40 kr.
Den blev en kæmpesucces i Danmark, solgte i november og december 1995 over 8.000 og har nu solgt over 24.000. Til sammenligning solgte den samme bog i sin første udgave på et traditionelt forlag med prisen 198,- igennem flere år blot lidt over 2.000. De andre forlag har af gode grunde ikke kommenteret dette.
Teknisk Forlag inviterede selv til, at et andet forlag ville tage konkurrencen op med lavere priser. De fleste af os brugere og købere af computerlitteratur var godt trætte af priserne hos Teknisk Forlag, og dette var en af grundene til den store succes for de små, billige edb-hæfter. Forlaget Globe bestående af nogle unge mennesker fra århus, som nu er flyttet til Sjælland, tog også konkurrencen op med bøger, blot billigere.
Vi vender nu tilbage til efteråret 1992 og foråret 1993. Jeg havde knoklet rimelig meget med at skrive en hjælpetekst til pc-vennerne i en periode, hvor jeg var arbejdsløs. Jeg vidste ikke rigtig, hvordan det skulle udgives.
Norton Commander
Jeg kom tit i en af de bedste edb-boghandlere dengang, GAD Nørreport. Mette Pihlkjær stod for edb-afdelingen.
Hun var dygtig, og vi talte en del om bøger, priser osv. Jeg
sagde, at jeg var ved at skrive noget om Norton Commander. Fint, sagde hun, der findes
intet på dansk om det, så det ville sikkert sælge godt. Nå, tænkte jeg, det skal vist
udgives i papirform og ikke på diskette.
Jeg havde tjent nogle penge ved at oversætte nogle engelske bøger samt ved at arbejde i en boghandel. Derfra vidste jeg lidt om boghandlere og bøger. Tidligere havde jeg interesseret mig for bl.a. trykning. En af mine venner dengang havde et mindre trykkeri, og i min arbejdsløshedsperiode var jeg en del i trykkeriet.
Han skrev fakturaer med gennemslag på en skrivemaskine, skrev tit forkert og måtte begynde helt forfra. Så var det, jeg tænkte: Hvad med en computer, et faktureringsprogram og en printer. Jeg fik ham overtalt til at købe en Amstrad og en printer. Jeg studerede manualen og BASIC, og efter et halvt års tid havde jeg skrevet et program på flere hundrede linier i BASIC, som kunne flere ting: udregne tilbud, lave, gemme og udskrive fakturaer.
Min ven brugte programmet de næste ca. 10 år og sparede ca. en halv time dagligt. Det var noget, der battede, og siden dengang har jeg været interesseret i computere, hvis de kunne bruges til noget smart, tidsbesparende eller andet fornuftigt. Jeg har aldrig spillet på en computer. Dette var min første kontakt med en computer og programmering. Fascinerende, hvis det kan bruges til noget.
Nå, tilbage til forlagsverdenen. Jeg havde undervist på en aftenskole i København, og jeg vidste at de årligt trykte deres program med alle kurserne i 400.000 eksemplarer, så jeg tænkte: hvis de har råd til det, så kan det ikke være så dyrt at trykke disse små hæfter.
Jeg ringede til nogle trykkerier og fik et chok. Hvis jeg ville have 10.000 hæfter, som vi nu kender dem, med 48 sider, så ville det kun koste ca. 2 kr stykket. Milde Moses. Jeg og andre troede, at det kostede i nærheden af 10 kr. Jeg havde brug for 30-40.000 kr til at starte det hele. Printer, fax og andre ting. Jeg hævede min pension, og selv om jeg skulle betale en hulens masse skat, fordi jeg hævede den i utide, så fik da samlet pengene sammen til det nødvendige udstyr samt første tryk på 2.000 hæfter.
Mette Pihlkjær fra GAD Nørreport var med på ideen fra starten med et billigt hæfte til 28,- Jeg fik lov til at have nogle A4 papirer liggende i boghandlen i nogle måneder, inden det første hæfte skulle udkomme. Jeg kontaktede også nogle PC-forretninger i Lyngby og på Frederiksberg og regnede med, at de ville tage imod mit hæfte med kyshånd, så de billigt kunne hjælpe deres førstegangskøbere.
Det skulle senere vise sig, at de var ret ligeglade med mit hæfte. Mine bange anelser om deres ligegyldighed over for kunderne viste sig desværre at holde stik. Som de fleste af os ved fra forretningerne dengang: Varerne over disken, pengene i kassen og afsted til næste offer, der vil bruge 10.000 på lidt isenkram.
De første 2.000 hæfter trykkes
Jeg fik trykt de første 2.000 hæfter hos Skive Folkeblad
efter print fra min daværende HP4 printer, som kunne lave ægte 600 dpi. Jeg fik en skæg
ide: Alle der købte 1. udgaven, ville få den gratis ombyttet til 2. udgaven, når den
kom på gaden, men de skulle foretage selve ombytningen inde hos GAD Nørreport, andet
ville være alt for dyrt og besværligt.
Og den ide var Mette også med på. Jeg vidste ikke, at hun sendte hæftet til andre af GADs boghandlere rundt i landet, men faktum var, at i løbet af 14 dage var de første 1.500 hæfter sgu solgt. Jeg havde en kæmpe annonce i Den Blå Avis og senere en i Politiken, men ellers ingen reklame.
Jeg var meget speedet i denne periode, sov kun 5 timer i døgnet og knoklede uafbrudt i de resterende timer og fik knap nok noget at spise. Jeg lånte en bil i nogle uger for at køre rundt til boghandlerne i Københavnsområdet for at overtale dem til at tage hæftet.
Jeg sagde, at dette ville blive en revolution, og de sagde stort set alle sammen hånligt: 'ja, ja, den har vi hørt før.' Jeg gav dem et eller flere bundter hæfter gratis, så de ingen risiko havde. Jeg anede dengang ikke en pind om normale forretningsbetingelser med '30 dage netto kontant' eller 'løbende måned 20 dage', som det så fint hedder.
Jeg var overhovedet ikke forberedt på det administrative cirkus, der var forbundet med en sådan forretning, som jeg var ved at søsætte. Jeg sagde bare een eneste ting til boghandlerne: 'Placér hæftet et sted, hvor kunderne kan se det og specielt prisen, så garanterer jeg for, at det bliver solgt'. Ja, ja, sagde de, vi kan da prøve. Boghandlerne er siden blevet lidt klogere.
Jeg kan ikke rigtig huske starten, om jeg forsøgte at få DBK, som er den største distributør til boghandlerne, til at overtage distributionen, men så vidt jeg husker, ville de ikke, blandt andet fordi jeg i 1. udgaven havde tilladt mig at afsløre fortjenesten i de forskellige led, inden en bog når ud til boghandlen. En del af mit projekt gik jo ud på at fortælle andre, hvor billigt det egentlig var at trykke publikationer i Danmark.
Hele den danske bogmafia har jo i mange år hemmeligholdt de egentlig produktionsomkostninger ved bøger og et af mine formål var at afsløre dette, ikke ved at tale om det, men ved konkret at gøre det. Desværre var de af mig opgivne procenter ikke helt korrekte, men da efterspørgslen på det lille computerhæfte bredte sig i Danmark, og jeg fik opringninger og telefax fra boghandlere rundt omkring i Danmark, fandt jeg ud af, at ret mange boghandlere forsøgte en tid at boycotte mit hæfte pga. disse udtalelser.
Min lokale boghandler rådede mig til at trække mine udtalelser i 2. udgaven tilbage, hvilket jeg så gjorde, og langsomt kom alle større boghandlere i Danmark med som forhandlere. Jeg husker tydeligt 2. udgaven, som blev trykt i 10.000 eksemplarer. Det var i maj, og Ole Grünbaum havde lavet et større interview med mig i Politiken. Han boede dengang i Los Angeles. Jeg havde faxet alle 48 sider over til ham, efter han havde set de første par sider. Han var ret begejstret, så jeg ofrede 800 kr på den telefax.
Da vognmanden kom med to paller og spurgte, hvor han skulle stille dem, kiggede jeg lidt. Jeg havde i første omgang haft ca. 2.000 hæfter i min lille 2-værelses på 2. sal. Nu skulle jeg slæbe 10.000 hæfter op ad trapperne. Min lejlighed var proppet med hvide bundter af hæfter. Overalt, i soveværelset, køkkenet, badeværelset, stuen, overalt var der 2-3 meter høje stapler af hæfter.
En af mine veninder tog turen fra Ballerup med toget hver dag i 3 måneder for at hjælpe mig med at tage telefoner, tage ordrer fra boghandlerne, lave fakturaer, pakke i kasser osv. Tre gange dagligt var jeg på posthuset for at aflevere pakker, den sidste tur var som regel sent om aftenen, hvor jeg kørte de sidste bestillinger til erhvervspakkeindleveringen i København City. I de første 3-5 måneder sov jeg ca. kl. 1 om natten og stod op klokken 6 om morgenen og arbejdede resten af døgnet.
'Brug din PC optimalt' blev hurtigt Danmarks mest solgte publikation. Ingen anden dansk normal bog i boghandlen solgte mere, indtil Lise Nørgaard i efteråret 1993 udgav en af sine bestsellere. Hæftet solgte ca. 6.000 om måneden hos boghandlerne. Ingen anden avis end Politiken omtalte dette.
Jeg gætter på, at det var pinligt for boganmelderne, at et lille edb-hæfte til den pris kunne sælge så meget. Det var jo ikke rigtig litteratur og så var det ikke engang en rigtig bog. Jeg opsøgte bevidst ikke journalisterne. De kom senere, da salgstallene og successen voksede.
Over den varme sommer 1993 meldte to personer sig som interesserede i selv at skrive et hæfte, som jeg så skulle udgive og i februar 1994 udkom 'Bag om Windows 3.1', som også solgte forrygende. Foråret og sommeren 1994 var igen meget varm, og jeg husker tydeligt de måneder. Steen Juhler skrev på 'Start med DOS' og jeg skrev på et hæfte, som kom til at hedde 'Fingrene væk fra min Word 6'.
Jeg var så træt af de død-kedelige titler på edb-bøger, så jeg forsøgte noget anderledes. Disse to hæfter udkom i september 1994. Det var fantastisk. Antallet af titler hos KnowWare blev fordoblet fra 2 til 4, og nu skete der noget interessant. Hvad det skyldtes, ved jeg ikke, men efter introduktionen af disse to nye titler steg salget enormt. I denne periode havde andre interesserede forfattere meldt sig, fordi de ville støtte projektet.
Det var en fantastisk tid for mig personligt. Lige fra starten havde jeg fået hundredvis af breve og telefonopkald fra folk, der syntes, at det var glimrende, hvad jeg havde startet. Det var enormt vigtigt for mig med denne konkrete, personlige feedback. Jeg knoklede stort set døgnet rundt. Der havde altså meldt sig nogle mennesker, som ville støtte projektet. Jeg kan huske Lene, som meldte sig. Hun ville bare gerne støtte projektet ved at skrive om WordPerfect 5.1, for hun havde alligevel en masse noter liggende. Det var overhovedet ikke for pengenes skyld. Hun syntes bare, at det var fedt, hvad jeg havde lavet. Jeg sagde til hende, at hun skulle nok komme til at tjene penge, men det var hun nu ligeglad med (hun kom til at tjene penge).
Efteråret 1994 og foråret 1995 udkom utrolig mange nye titler. Salgstallene var i flere måneder på over 50.000. De andre forlag var stadig tavse. De håbede måske på, at det var en døgnflue. KnowWare overhalede indenom med 250 i timen. I bakspejlet kan man selvfølgelig sige: De andre forlag sov godt og grundigt. Boghandlerne fortalte mig, at næsten 80% af alle danske solgte computerpublikationer i denne periode kom fra KnowWare.
Jeg var så frimodig løbende på side 2 i alle nye tryk at fortælle salgstallene, bl.a. for at fortælle andre enkeltpersoner om mulighederne ved disse hæfter. Disse tal har sikkert inspireret IDG til at tage kampen op, men først lidt om reaktionen fra Teknisk Forlag og Borgens Forlag. Deres traditionelle edb-bøger til flere hundrede kroner solgte ikke mere. Jeg kan huske, da jeg kom ind af døren hos en boghandler i Hvidovre. Han så mig og spurgte: 'Michael, hvad skal jeg gøre med de her computerbøger til 300 kroner?' De solgte nemlig ikke længere.
Forlagene måtte gøre noget, og det gjorde de også. De kunne ikke falde så dybt, at de ville lave hæfter ('man er jo et rigtigt bog-forlag'), så de lavede mindre bøger til 50,- og håbede på, at kunderne hellere ville have 'rigtige bøger' eller 'ægte bøger', som de skrev i annoncerne i et forsøg på at trække visse kunder til, eller måske i et forsøg på at latterliggøre KnowWares tarvelige hæfter. Jeg ved det ikke, men faktum var, at pludselig var computerbøger til 50,- også for dyre. Hvorfor betale 50,- hvis man kunne få det samme eller måske noget bedre til 28,- (det var, hvad en pakke smøger kostede dengang).
Hæfterne var endnu ikke nået til kioskerne. Jeg knoklede stadig med distributionen fra lejligheden. Nu havde jeg lavet aftaler med nogle boghandler-kæder, Bog & Ide, GAD og Busck. De fik større mængder direkte fra trykkeriet og så distribuerede de videre til deres filialer. Jeg klarede stadig hjemmefra de resterende boghandlere. Jeg havde en diskussion med DBK, som ikke ville distribuere for mig, fordi jeg havde særaftaler med boghandlerkæderne. Besynderligt fænomen: en kæmpesucces i forlagsverdenen, og den største distributør til boghandlerne ville ikke hjælpe. Der var nok andre grunde, men det er ligemeget. Senere, da successen var blevet endnu større, ville DBK gerne, og de er nu distributør til boghandlerne.
Senere fandt jeg en distributør til kioskerne, og senere igen skiftede jeg til DCA, som nu er distributør til kioskerne.
IDG tog kampen op: først med bøger til 128 kr og senere med små bøger, som blev kaldt kogebøger til DOS og Windows. Prisen var 38,- Senere lavede IDG også hæfter. IDG (International Data Group) er verdens største edb-forlag og beskæftiger flere tusinde mennesker på verdensplan og har en årlig omsætning på flere milliarder kroner!
IDG Danmark fik travlt i foråret 1995 pga. KnowWares succes. De kunne tilsyneladende i foråret 1995 ikke finde en eller flere danske forfattere - de fleste henvendte sig til KnowWare - så de fik fat i en norsk bog om Word, Excel og Access, klippede den over i 3 dele og udgav så 3 hæfter. Siden hen er det som bekendt blevet til mange hæfter fra IDG.
Det var lidt af historien. Mine oprindelige intentioner i 1993, da jeg startede var bl.a. at få prisen ned på computerlitteratur i Danmark. Jeg har det ikke dårligt med, at andre har kopieret ideen, tværtimod. Det er jo bare et bevis for, at da jeg lavede det hæfte, jeg selv gerne havde haft, da jeg havde problemer med at få min PC til at virke ordentligt, var det præcist det, som stort set alle andre pc-brugere ville have: et lille, billigt, letforståeligt hæfte.
Jeg har nu udgivet mange hæfter på dansk. Et af mine mål, nemlig lavere pris og et ret bredt udbud af PC-litteratur til overkommelig pris i Danmark, er nået. I sept. 2002 sluttede forlaget KnowWare i Danmark, men fortsatte i Tyskland, hvor der blev solgt over 7 mio hæfter i perioden 1995-2003, hvorefter jeg solgte forlaget.
Michael Maardt, 2003
Copyright © 1995-2023 by Michael Maardt. You are on knowware.dk • Contact