KnowWare: 30 år med PC, 20 år på nettet. 400 sider. Kør musen herop, så kommer menuerne frem

Browser: Genvejstaster

Niveau: 2-4, Michael Maardt, 16.06.2010, tid: 5:37

Det følgende gælder sikkert de fleste browsere.

Rul op og ned ad en side

Mellemrumstasten flytter ned ad siden og Skift+Mellemrum flytter op. For at rulle op og ned ad en side kan også bruges Pil-Op og Pil-Ned. Home og End springer til top og slutningen af siden, hvilket du selvfølgelig kun kan se, hvis siden fylder mere end din skærm.

Zoom

Hold Ctrl og drej musens rullehjul er det samme som på et godt gammeldags tastatur at holde Ctrl og taste + og - på det numeriske tastatur. Ctrl+0 (NUL) nulstiller.

Åbn nyt vindue/tab/fane

Dette ses bedst i denne video.

F6 Marker adressefeltet

Adressefeltet er den linie, hvor internetadressen står, f.eks. denne side:

http://knowware.dk/video/browser-genvejstaster1.shtml

Tryk funktionstast 6, også kaldet F6 (sidder øverst på tastaturet, det står på selve tasten). Adresselinien er nu markeret. Jeg bruger det tit, når jeg skal sende et link til en anden via email. Ctrl+C kopierer adressen. Jeg skifter til mit email program og indsætter med Ctrl+V. Dette vises i denne video.

Frem og tilbage mellem besøgte sider

De fleste bruger Tilbage knappen i øverste venstre hjørne for at gå til forrige side. Prøv Alt+Venstrepil (virker også i Windows Explorer). Jeg ved, at Backspace/Tilbage også kan gøre det samme, men ikke altid: Hvis et felt i en formular er i fokus (som f.eks. i en søgemaskine), kan der ske pudsige ting og sager ved at bruge Backspace. Prøv at vænne dig til Alt+Venstrepil og Alt+Højrepil, hvis du vil lære det rigtigt:-)

Startsiden

Alt+Home svarer til klik på Hjem-knappen. Du vælger din Startside via menuen Funktioner, Indstillinger, Generelt, hvilket ses i denne video.

Åbn link i nyt vindue/fane

Hold Ctrl og klik linket. Siden åbner i et nyt vindue eller ny fane, alt afhængig af browserens indstilling ang. faner. Du kan prøve på dette link.

Luk aktiv fane

Ctrl+W - se også video om faner og vinduer

Optaget og produceret med Camtasia i 1024x768, Neumann TLM 102, Fireface 400


The player

Facebook Email

Jeg har skrevet IT-hæfter og forlaget solgte 8 mio. hæfter på tysk • kontakt • updated: 02.11.2013