Michael Maardt, sidst opdateret: 17.08.2011
Du kan sende en email til mange på flere forskellige måder, og det er vigtigt at kende forskellen. Hvorfor? Fordi det er uhøfligt at videregive en persons emailadresse UDEN at have spurgt vedkommende OG fordi alle email-adresser kan blive opfanget, hvis en af personers computer bliver angrebet af malware eller af virus. Sagt på en anden måde: en virus smitter lettere på den måde.
Angiv
emailadresser i Bcc: feltet, når du vil sende til mange UDEN at de kan se
de andre emailadresser. Modtageren får en email og det ser ud som om, at han/hun
er eneste modtager, og kan ikke engang se sin egen emailadresse.
Bcc betyder "Blind Carbon Copy", et levn fra gamle dage med skrivemaskiner.
Når du skriver en email, kan du angive modtagerens emailadresse på 3 forskellige måder, eller sagt på en anden måde: adressere vedkommende på 3 forskellige måder:
1) Til:, 2) Cc: eller 3) Bcc:
En email skal have mindst een modtager, og denne skal stå i eet af de 3 ovennævnte felter
Til (To:): Modtageren vil kunne se andre emailadresser i Til: og Cc: felterne. Hvis der er flere modtagere i Til: og Cc: vil alle modtagere have mulighed for Svar alle:
Cc: (Carbon Copy): Dette felt handler om hensigt. Afsenderen siger til modtageren: "Jeg sender denne mail også til dig, blot til din information (FYI kaldes det på engelsk: For Your Information) og jeg forventer ikke, at du svarer." Problemet er bare, at de færreste brugere kender deres emailprogram så godt, at de kan se forskel på, om de er blevet indsat i et Til: eller Cc: felt.
Bcc: Blind Carbon Copy: For modtageren ser det ud som om, at han/hun
er eneste modtager. Hvis du vil sende til mange UDEN at vise disses
emailadresser til andre, bruger du denne metode. Du indsætter alle emailadresser
i feltet, adskilt af kommaer:
hans@mail.dk, erik@mail.dk, osv.
Bedste DVD og CD medier, og bedste shops
Telefon, mobil, bredbånd, priser, bedst, billigst
Skriv venlige emails, en vejledning
Ny emailadresse - og hvad så ?
Email opsætning og indstillinger
Om at skrive nyhedsbreve med omtanke
Jeg har skrevet IT-hæfter og solgt mere end 8 mio. hæfter, på tysk over 100 titler • email • kontakt • firmaprofil • updated: 17.08.2011 • 2 fly, 3 tårne