Baggrundsmusik
Du har sikkert set eller hørt Web-steder på Internettet, der automatisk starter
baggrunds-musik. Dette kan du også lave, selv om du kun benytter Publisher til dine Web-sider. Det kræver lidt
"finger-gymnastik"
- Opret et Web-sted på normal vis og gem det i din UDGIV
mappe.
- Find via Stifinder den *.MID
eller *.WAV -fil du gerne vil benytte til baggrundslyd og
kopier den til din UDGIV mappe.
- Åbn Notesblok, vælg Filer, Åbn.
- I dialogboksen Åbn vælger du Alle
filer(*.*) i feltet Filtype.
- Find derefter hoved HTML-filen index.html og åbn den.
- Start fra dokumentets top og gå nedefter til linien der begynder med </head>.
- Placer markøren i slutningen af linien og tryk én gang på
Enter.
Du vil nu have en tom linie, hvori du skriver følgende tekst i een linie:
<EMBED SRC="MUSIK.MID" AUTOSTART=TRUE HIDDEN=TRUE
LOOP=INFINITE><BGSOUND SRC="MUSIK.MID">
- Ovenstående tekst er en standard tekst. Filnavnet MUSIK.MID
optræder i gåseøjne to steder i teksten. Du skal huske at erstatte filnavnet
MUSIK.MID begge
steder med navnet på din musik-fil (som du
tidligere kopierede til din UDGIV mappe). Hedder din musik-fil SPICEGIRL.MID, kommer
teksten til at se således ud:
<EMBED SRC="SPICEGIRL.MID" AUTOSTART=TRUE
HIDDEN=TRUE LOOP=INFINITE><BGSOUND SRC="SPICEGIRL.MID">
- Når du er færdig vælger du Filer, Gem.
- Åbn Web-stedet i browseren (dobbeltklik filen INDEKS.*) og du skulle gerne høre baggrundsmusik.
Noter:
Du kan IKKE teste Web-stedet fra Publisher via funktionen Vis
Web-sted, når du har foretaget ændringer i en HTML-fil efter konvertering. Åbn i
stedet din INDEX-fil direkte via Stifinder.
Ovenstående procedure skal foretages HVER GANG du opdaterer dit Web-sted fremover.
Lydfilshenvisningen er jo foretaget EFTER konvertering til Web-sted og vil dermed blive
slettet hver gang du opdaterer Publikationen og gemmer den oven i den foregående i din
UDGIV mappe.
Det kan måske virke lidt træls, men dette er den eneste måde du kan få counter på et
Publisher 97 Web-sted - Glæd dig til du får råd til at investre i den nye 98 version af
Publisher - der er det blevet MEGET lettere.
Eksemplet kræver at musik-filen ligger i samme mappe som INDEKS.*
I ovenstående eksempel indsatte du henvisningen til muskifilen i hoved HTML-filen
INDEKS.*. ønsker du imidlertid at et bestemt musikstykke skal
spille på en underliggende side på web-stedet, skal henvisningen indsættet i den
pågældende sides HTML-fil, eks. PAGE3.* og altså IKKE i
hovedsidens HTML-fil INDEKS.*. Proceduren er for øvrigt
nøjagtig den samme som i ovenstående eksempel - prøv selv.
God fornøjelse med musikken...
|